Turist-spion for en dag

Home / Blog / Turist-spion for en dag
Tinganes, Tórshavn

Turist-spion for en dag

De kommer myldrende, som fra en myretue, du har pirret til med en gren. Skubbende og massende. Det drejer sig om at komme først, for at få mest muligt ud af de sparsomme timer.

Kongabrúnni, Tinganes, Tórshavn
Cruise-passagererne myldrer i land på fototrofæjagt.

Nogle stiler målrettede mod en af de mange ventende busser, for at blive kørt til Gjógv, Kirkjubø eller måske Saksun, hvorfra de vil returnere nogle timer senere, med stort set de samme billeder på hukommelseskortene.

Andre begiver sig, iført travesko, rygsæk og en fotoklar iPhone eller camera, rundt om vigen med de dovent vuggende kaproningsbåde. Målet er det gamle tingsted, Tinganes, der den dag i dag huser øernes regering.

 

Handelen forandret

På en tange ud i havnen ligger regeringsbygningerne; en klynge rødmalede huse med hvide sprossevinduer. For omkring 160 år solgte færinge deres strikkede uldvarer i disse bygninger og måske købte de silke, rom eller sukker istedet. Den gang den danske stat havde monopol på handelen heroppe.

I dag forhandles der politiske aftaler mens turister hvalfarter til området, uden noget ønske om at sælge eller købe, men med det formål at kunne sætte et flueben. “Been there. Done that!”

 

Cruise-turister ved Tinganes
“Mein Schiff 3” ligger ved kaj tæt på Tinganes og i passende gåafstand for fast-turisterne.

En flydende verden

Det er middagstid, onsdag den 12. Juli 2017 og jeg befinder mig ved passagerterminalen i Tórshavn. Ved molen ligger ét af de 48 cruise-skibe, som har meldt deres anløb til Færøerne denne sommer. “Mein Schiff 3” hedder dette.

Med sine 15 dæk, rager denne flydende verden godt op i gadebilledet. Som et kæmpe hotel, der er blevet opført i løbet af natten, med direkte udsigt til Tinganes. Ombord er der 10 restauranter, 13 barer, spa i flere afskygninger, frisører og 530 m2 forretninger. Der er næsten et større udvalg af fritidsfornøjelser og aktivitetsmuligheder end Tórshavn har til sine 12.900 borgere.

 

Turist-bølgen

Mein Schiff 3 in Torshavn, Faroe Islands
En flydende verden, højere end nogen beboelsesbygning på Færøerne, fylder godt op i havnen.

Ud over dette cruise-skib, ligger der i dag to andre inde i Kollefjorden; “Saga Pearl II” og “Astor”. De har sammenlagt plads til omkring 1.200 passagerer og cirka 600 besætningsmedlemmer. “Mein Schiff 3” har plads til 2.506 passagerer og omkring 1.000 besætningsmedlemmer.

Byens befolkningstal kan således på denne dag, i nogle timer være blevet udvidet med 5-6.000 turister. Det ændrer unægteligt noget i gadebilledet. Jeg besluttede mig for at være turist-turist. At blande mig med turisterne, flyde med strømmen og iagttage dem.

 

Den resultatorienterede

Én mand med bredskygget Callaway-cap haster målrettet afsted i korte bukser og sorte knæstrømper. Med mobiltelefonen som vejviser, tramper han i de nyindkøbte fjeldsko hen ad det asfalterede fortov og ud langs den forrevne klippekyst.

Forud definerede destinationer skal nås. Den friske, salte havluft åndes ind uden registrering og dobbeltbekkasinens charmerende brummende lyd, ænses ikke. De er ikke på listen. Det er antallet af nåede seværdigheder, som tæller; Tinganes, Skansin, Kongaminnið, inden han igen går ombord til sin kahyt, hvor han kann uploade sin beviser, om 5 timer. Han kom, han så, han nåede sine mål … men sansede han?

 

Samleren

á Reyni, Tórshavn, Færøerne
Jagtsæsonen er gået i gang. Der skydes fotos i alle retninger. (Tilfældigt foto)

Iklædt rød vindjakke og regnhætte kommer en ældre kvinde trippende. Som kvinder i stenalderen er hun samler. Det er blot ikke mad hun samler ind, men trofæer. Beviser på, hvor hun har været. Mellem de små, sorttjærede træhuse med græstag, vimser hun knipsende rundt. Siger ih, til mini-havebordet med urtepotter på, som bliver fotograferet lige inden den blå postkasse med sjove navne på.

“Nej se”, udbryder hun pludselig med tydelig væmmelse i stemmen. Hun har fået øje på nogle lunser hvalkød, der hænger til tørre på en nordlig væg. Grind. En lokal delikatesse og beboernes mad.

 

Kongabrúnni, Tórshavn, Færøerne
Roen har formået at sænke sig over et par på “Kongens Bro” i Tórshavn.

Levende museum

Manden, som hun tilsyneladende forsøger at kommunikere med, svarer ikke. Iført Helly-Hansen jakke og sejlersko står han og skuer ud mellem to huse. Med et længselsfuldt blik ned på lystbådehavnen sukker han, mens kvinden sætter hænderne for øjnene som skyklapper og trykker næsen flad mod et sprossevindue, hvor der er blondegardiner og pelargonier på den anden side af glasset.

Så gør hun et hop og haster over mod Helly-Hansen-jakken. “Knud!” råber hun, forskrækket og jublende på én gang, over sin opdagelse. “Knud! Der bor folk derinde. I de små huse. Vil du tænke dig. I de her små dukkehuse med græstag. Ja se, de har også vasketøj ude på tørrestativet. Neeej, hvor sødt.”

 

Fast-turister

Úti á Reyni, Tórshavn, Færøerne
På dage med anløb af cruiseskib, må det føles som at bo i et levende museum, úti á Reyni.

Jeg har næsten lyst til at tage kontakt til kvinden. Fortælle hende, at ja, her bor folk. Úti á Reyni, som bydelen hedder og som ligger på tangen sammen med regeringsbygningerne er ikke et hjemstavnsmuseum. Det er folks hjem, hvor der normalt hersker der fred og idyl.

Hvor må det være grænseoverskridende at sidde i sin egen stue og opleve at dagslyset forsvinder når nysgerrige turisters korpus og stirrende øjne fylder vinduet, gang på gang.

Gaden bliver invaderet af en flok tyske “fast-turister”, som har cameraet løftet og klar til skud, mens de haster afsted, peger og kigger ind gennem vinduer. 5 timers fotosafari, inden de skal ombord igen og videre til næste destination.

Knud og samleren forsvinder med mængden og jeg forsvinder hjem. Har fået nok af turister for den dag.

 

Vágsbotn, Mein Schiff 3, Færøerne
Jeg under gerne turister at opleve Færøerne og mærke roen, men det kræver at man giver sig tid.

Fredelige Færøerne

Da jeg parkerer bilen foran vores hus i Hoyvík, glædes jeg over at bo heroppe i et “sovekvarter” og ikke nede i midtbyen eller i Saksun, for den sags skyld.

Generelt har jeg ikke noget imod turister og jeg synes virkelig at Færøerne er et besøg værd. Den pragtfulde natur med konstant vekslende udsigter. Freden og stilheden i fjeldene. De grønne dale og barske forbjerge. Det under jeg gerne andre mennesker at opleve. Turister, som giver sig tid til at opleve og sanse. Virkelig mærke, hvordan det er at leve her.

Men “fast-turister”, dem kan jeg helt ærligt godt undvære.

 

Leitisvatn, Bøsdalafossur, Færøerne
En travetur i naturen, for eksempel langs Leitisvatn på Vágø, ud til Bøsdalafoss, dét er at mærke Færøerne.

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>