Kvababbelses-vejr

Home / Blog / Kvababbelses-vejr
Færøerne, tåge over Nolsøfjorden

Kvababbelses-vejr

De saftiggrøne enge og fjeldsider er prydede med vilde blomster i alle regnbuens farver. Byen er fyldt med turister samt glade udeboende færinge, der er kommet hjem på sommerferie. Luften er lun og kun en let brise får det lange græs til at bølge dovent. Det er juli måned og højsommer – ifølge kalenderen. Men … der ligger et tykt, tungt, gråt tæppe over Tórshavn. Sundet mellem Nolsø og Tórshavn er gråt-gråt og Nolsø, som ellers er det mest fotograferede motiv fra Tórshavn, er kun halvt så højt som normalt. Som om fjeldtoppen er blevet visket bort.

“Det er typisk Olaj-vejr” siger naboen og hentyder til, at der meget ofte ligger tåge over øerne og især over Tórshavn, på denne årstid.

 

Oldemors dyne

Færøerne, Hvalvík
De tunge skyer ligger som en tung oldemorsdyne, der presser dig ned i den tykke underdyne.

Normalt er det færøske vejr meget omskifteligt. Der kan være regn og kulde det ene øjeblik og et par minutter senere skinner solen fra en skyfrihimmel. Du må altid være forberedt på et hvilket som helst vejr.

Men når sommerens grå skyer først er “faldet ned”, så er det som om de hænger fast. De ligger bare der, som en tung oldemorsdyne, der presser dig ned i den tykke underdyne, så du næsten ikke kan bevæge. Og de kan ligge der i dagevis – tågeskyerne.

Så er det, at jeg får kvababbelse!

 

Vejrsyg

Jeg er ret sensitiv, har jeg fundet ud af med årene. Ikke nok med at min hjerne og hele min krop påvirkes af dårlige stemninger, larm og manglende struktur, men vejret kan afgjort også påvirke min sindstilstand. En dag med lavthængende, tunge grå skyer påvirker mig, så jeg nærmest får følelsen af at være i sorg. Eller, som når jeg kan mærke, at et menneske i lokalet af en eller anden årsag er irriteret på mig, uden at sige  hvorfor. Den der ordløse trussel, der hænger i luften, mens jeg blot kan vente på, hvornår ballonen brister.

At bo på Færøerne og være vejrsyg, stiller krav om en beredskabsplan, hvis man skal kunne overleve.

 

Færøerne, Gjógv til Funning.
En dag med lavthængende, tunge grå skyer påvirker mig, så jeg nærmest får følelsen af at være i sorg.

Beredskabsplan

I sidste uge var jeg nødt til at gribe til en overlevelsesmanøvre. Dynen lå over sundet og gav mig følelsen af vakuum i hjernen, samtidig med at hjernen opførte sig som en flipper-maskine. Instinktivt søgte den efter løsninger og udveje. Min krop var i beredskab, som stod jeg overfor en ulv. Jeg forsøgte at fortælle mig selv, at det jo blot var “dumt” vejr, men hverken kroppen eller hjernen ville lytte til mig. Kvababbelsen var indtrådt.

Jeg blev nødt til at gøre et eller andet. Kunne ikke holde ud at være i den tilstand. Heldigvis  havde jeg den dag ingen faste aftaler, så beredskabsplanen gav mig 2 valg. Enten kunne jeg gemme mig under dynen og lukke verdenen ude til solen skinnede igen om 1 eller måske 10 dage, eller det begyndte at storme eller … bare blev noget andet vejr end dette. Den anden valgmulighed var at stikke af. Jeg valgte det sidste.

 

Biltur

Med kørekortet, en flaske vand og mit camera satte jeg mig ind i bilen, drejede nøglen og kørte ud ad vejen. Jeg havde ingen idé om, hvor jeg skulle hen. Kun, at jeg skulle væk. Finde noget, som kunne løfte “dynen” og dermed mit humør.

Ind gennem Kaldbaksfjorden var alt det samme. Kun den mørke, stille fjord og den nederste kant af kysten var synlig. Alt andet var gråt. På den anden side af Kollefjordstunellen blev det dog en anelse lysere og jeg kunne se, at skyerne drev hastigt afsted i et højere luftlag. Så var det tilsyneladende ikke tåget over alle øerne, men formentlig kun på de østvendte kyster. Der var håb forude.

Jeg valgte at sætte kursen mod Gjógv. Den lille farverige bygd med den dybe slugt, på nordsiden af Østerø.

 

Kontraster

Færøerne, Eiði, vejrkontraster ved passet.
Underet skete. Da jeg fra bygden Funningur kørte ad hårnålesvingene op i fjeldene, var det som om himlen åbnede sig.

Underet skete. Da jeg fra bygden Funning kørte ad hårnålesvingene op i fjeldene, var det som om himlen åbnede sig. På den ene side hang sorte skyer tunge ned og skjulte tinderne. Udmarken lå sortgrøn i skygge. Men på den ande side var himlen forunderligt klar og blå, uden den minste hvide tot og fjeldet lyste i saftig grønt, med små prikker af blomster i alskens farver.

Turen fra passet og ned gennem dalen til Gjógv var medicin for sjælen. Atlanterhavet glitrede forud i en blanding af midnats- og koboltblå og dernede ved slugten, dukkede bygdens huse op i gule, sorte, grønne og røde farver. Kvababbelsen var på retur.

 

Færøerne, Gjógv, børn leger i åen
Dernede ved slugten, dukkede Gjógv op med sine huse i gule, sorte, grønne og røde farver – og sendte kvababbelsen på retur.

Lyden af sommer

Jeg parkerede bilen og gik langs den strømmende å, ned gennem bygden. Ved en opdæmning sad de voksne i græsset og solede sig, mens de ordnede verdenssituationen. En flok børn og unge padlede rundt i hjemmelavede tømmerflåder og de modigste tog sig en dukkert.

Lyden af musik nåede mine ører og jeg kom i tanke om, at det måske var i dag, der skulle være Sommertoner i Gjógv – musikarrangementer, som man sommeren igennem kan støde på i kirker, på muséer, ved færgelejet på en af de små øer eller andre offentlige steder på Færøerne.

Ganske rigtigt. Ned ad trappen til slugten sad færinger og turister, ældre og børn og lyttede til et internationalt sammensat orkester, som spillede nede i bunden. Fra kiosken bagved sneg duften at kaffe og nybagte vafler sig ind mellem os. Fra hylderne på slugtens side skræppede mallemukkerne med på sangene. Jeg satte mig ned og “greb øjeblikket”. Sugede solen, duftene og lydene til mig.

 

Færøerne, sommertoner ved Gjógv
… og pludselig sidder jeg i bagende sol og oplever en livekoncert på et af naturens skønneste steder, nemlig Gjógv.

Vaccination

Da jeg om aftenen vendte bilen og kørte hjemad, følte jeg det som om jeg havde fået et skud humørmedicin og overskud til lige at klare et par dage mere i tåge, om nødvendigt. Jeg kørte ind i  mørket og de stadigt tungt liggende skyer, mens jeg sang en gammel sang, som jeg ofte hørte min mormor synge: “… for oven over alting, stråler moder sol”.

God sommer

 

 

Færøerne, vejret er meget omskifteligt

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>