Færøsk Påske – og æg

Home / Blog / Færøsk Påske – og æg

Færøsk Påske – og æg

2. Påskedag var perfekt til at trille æg i Hoyvík, med klar himmel og varmende solstråler.

 

Påske får mig selvfølgelig, som sikkert mange andre, til at tænke på chokolade. Ikke de spraglet indpakkede udgaver med billeder af Mario, Biler eller medfølgende KitKat-krus. Nej, en enkelt udseende men yderst velsmagende chokoladeskal, produceret af lækker engelsk Cadbury-chokolade til mig, tak.

At de engelske Cadbury chokolade-produkter sælger godt på Færøerne, mens de kun forhandles få steder i Danmark, har egentlig undret mig. Færøerne hører jo til det danske rige og en stor del af de varer vi importerer kommer fra og har deres oprindelse i Danmark. Hvordan er Cadbury så kommet på det færøske marked?

Krigsrester

Formodentlig skal årsagen findes i 2. Verdenskrig. Ja, ikke at Færøerne blev bombarderede med engelske påskeæg, men Færøerne var faktisk besat af England, under 2. Verdenskrig. Operation Valentine var dog en fredelig besættelse, som primært havde til formål at forhindre tyskerne i at invadere det danske amt i Nordatlanten, som Færøerne var den gang. Det medførte så at Færøernes befolkning, der på daværende tidspunkt var på omkring 30.000 beboere, blev udvidet med hen ved 8.000 engelske soldater. Sporene efter de engelske soldaters ophold kan stadig ses, blandt andet i udvalget af kolonialvarer som the og chokolade.

For nu at vende tilbage til æg, så fik hønseæg faktisk status som en form for valuta på Færøerne under krigen. Hønseæg kunne almindeligvis ikke købes i forretningerne. Den færøske befolkning havde høns og ænder, som lagde æg til familiens eget forbrug. De engelske soldater ville gerne have friske hønseæg, og de havde engelsk chokolade, som færinge gerne ville have. Der opstod således en handel med hønseæg for chokolade. Om det er dér, idéen om chokolade-påske-æg er opstået er dog nok tvivlsomt.

Opstandelsen af påskeæg

Betegnelsen påskeæg dækker som bekendt både over chokoladeæg og malede hønseæg, samt æg i mange andre materialer og afskygninger. Men hvad har æg egentlig med Påsken at gøre? Ifølge den kristne tro indledes Påsken jo med Skærtorsdag hvor Jesus indtog det sidste måltid og Langfredag hvor han blev korsfæstet og døde.  Efter lørdagen hvor alting lå stille, fulgte Påskedag, som i følge kristen tro er glædens dag, hvor Jesu genopstandelse fejres. Æg er godt nok tegn på nyt liv, men er det i denne kombination svaret skal findes?

Så vidt jeg har kunne finde frem til, skal vi helt tilbage til det 5. – 7. Århundrede, hvor den angelsaksiske religion blev praktiseret i England – før den kristne religion vandt frem. Der indgik flere guddomme i den angelsaksiske kult, der iblandt gudinden Eostre. Eostre var frugtbarhedens gudinde og hun blev fejret ved en fest om foråret. Ægget er et ikon for frugtbarhed og sundhed og det fortælles at man den gang, under fejringen af Eostre, trillede æg hen over jorden, for på den måde at forbedre afgrøderne.

Æggetrilning

Denne tradition, at trante eller trille påskeæg praktiseres stadig på Færøerne. 2. Påskedag drager familier, gerne godt påklædte og medbringende termokande, ud til en skråning, hvor børnene triller æg ned ad bakke, mens forældre har til opgave at kaste dem op til barnet igen. (Det kan godt tage meeeget lang tid, når det er koldt.) Nogle steder konkurrerer børnene om, hvem der kan få sine æg til at holde længst tid, eller hvem der kan trille ægget længst væk uden at gå i stykker. Når ægget går i stykker, må man spise det, men hvis ægget har passeret gennem en fåre-høm-høm er appetitten måske ikke den store. ;-(

I nogle familier gør de en stor kunst ud af at koge hønseæggene, så de både bliver så hårde som mulige men også gerne et “naturligt” farvespil. Det gøres ved at koge æggene i laaang tid med teposer, kaffegrums, løgringe m.m. Andre maler kunstneriske mønstre eller sjove ansigter på æggene og får på den måde tiden til at gå, til kirkeklokkerne har ringet ud efter gudstjenesten og man kan gå i gang med at trante/trille.

Næste fejring

Nu ligger Påskeferien og helligdagene bag os, men chokolade-æggene sidder på os. Måske burde jeg iværksætte en intensiv træning til deltagelse i Flagdagsløbet, der afholdes den 25. April – den dag hvor flaget fejres, for det gør man, på Færøerne.

Har du lyst til at modtage et nyhedsbrev 1-2 gange om måneden, og følge lidt med i hvad der sker på Færøerne, så skriv din emailadresse i tilmeldingskassen.

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>