Del i andres liv

Home / Blog / Del i andres liv
Hattarvík. Fugloy, Færøerne.

Del i andres liv

De fleste af os har nok oplevet det. Du sidder i toget eller bussen. Måske på vej hjem efter en hård arbejdsdag og længes bare efter fred og ro. Måske på vej i skole, og havde egentlig planlagt at læse de sidste lektier undervejs. Nogle af medpassagererne snorker. Andre klaprer på et tastatur. Men der er én stemme, som skærer igennem.

Du kigger lettere irriteret op, for at finde kilden til forstyrrelsen og for at få sat ansigt på. Det kan være en ung pige med blå neglelak, der taler ned i sin iPhone med glitrende cover. Hun er i færd med at fortælle sin veninde, hvor mega dumt et r….. hendes far er. At han absolut ingenting fatter og bare er så pinlig.

Det kan også være det smarte jakkesæt med stockmarkeds-frisure, der nedgør sin medarbejder, allerede inden han er mødt på arbejde, men via sit bluetooth headset lige kan ordne det, mens han hastigt bladrer en bunke papirer med tydelige brevhoveder igennem.

Strandskader på Fugloy, Færøernes nordligste ø.
Vi følger flokken. Gør som de andre. Skjuler hovedet under vingen.

Skjulte protester

Nogle passagerer trækker opgivende på skuldrene, kigger ligegyldigt ud ad vinduet og prøver ihærdigt at lukke uvedkommende lyde ude, selvom det næppe lykkes. Andre sukker, brummer irritabelt og rømmer sig højlydt, hvilket afstedkommer et surt blik fra andre passagerer og måske endda fra “telefonisten”.

Selvom flere sidder og krummer tæer, holder vi os tilbage for at gøre andre opmærksomme på en forstyrrende adfærd. Formentlig mest af skræk for reaktionen. Hvis jeg nu bad “telefonisten” om at dæmpe sig, siger min hjerne mig, at han/hun sikkert ville svare med et arrigt: “Pas dig selv.” Så står jeg pludselig i risiko for en verbal konflikt. Så hellere tie stille og nøjes med at udveksle skæve smil og himlende øjne med de andre omkringsiddende – dem, der altså ikke sidder og kigger ned i gulvet eller ud ad vinduet, mens de krymper tæer.

 

Rød Aalborg er meget anvendt som velkomst snaps på Færøerne.
En snaps giver varmen efter en tur i fjeldet og –  løser op for tungebåndet.

Skulte motiver

Jeg har ofte spekuleret på, hvordan det kan være, at nogle af os højlydt giver udtryk og diskuterer personlige emner i det offentlige rum.

Når det drejer sig om telefonen, har vi tilsyneladende en opfattelse af, at vi træder ind i vores egen lille verden. Der er kun mig og personen i den anden ende af forbindelsen. Alt andet rundt om mig er ikke-eksisterende i øjeblikket og så slet ikke i samtalen.

Eller kan det tænkes, at det er bevidst? At personen, som højlyst brokker sig, i virkeligheden nyder at skælde ud, vel vidende at andre hører det? Måske med det skjulte motiv: “Hør lige hvor sej jeg er! Jeg har styr på det her. I er mine vidner”. Måske. Og måske er der i virkeligheden slet ikke nogen modtager i telefonen. Ingen der lytter, i den anden ende! Hvem ved?

Mbilsamtale. Færøerne.
Når vi taler i mobil er det som om, vi går ind i vores egen lille verden, hvor vi tror, at ingen andre kan høre os. (Tilfældigt foto)

 

Offentligt skænderi

For nyligt sad jeg i en bus, på vej hjem efter en heldags udflugt. Nogle sad og snorkede, trætte efter fjeldturen og måske af de efterfølgende snapse. Andre havde gang i et bredt repertoire lige fra færøske kvæde over John Mogensen til salmer og vuggeviser.

Selv havde jeg mest lyst til blot at nyde udsigten og den nedgående sol i horisonten, mens jeg langsomt fordøjede alle dagens indtryk. Det kneb dog med koncentrationen. En stemme skar igennem.

Det var ikke en telefonist, men en kvinde, der sad lidt tilbage i bussen sammen med en mand. Hørbart for enhver, gav hun udtryk for sin mening om ham og hvad han burde eller ikke burde gøre. Han forsøgte med en lav, hæs stemme at sige: “Tag det nu roligt.” Hun var dog oppe i det røde felt og ikke sådan lige at dysse ned.

 

Med bus til udflugtssted på Svalbard.
Vi sidder sammen med mange andre i offentlige transportmidler, men tror alligevel, at vi har en privat sfære. (Tilfældigt foto.)

Vi fik alle detaljerne

Det tankevækkende er, at da parret stod af, var der flere passagerer – inklusive mig selv – som åndede lettet op. Flere udtalte, at det var rart vi endelig kunne slippe for at høre på den diskution. Nogle havde fanget meget personlige og intime detaljer fra diskutionen, og disse blev  nu lystigt delt. Det forstyrrende og pinlige skænderi var pludselig vendt til fælles underholdning.

Var det mon i virkeligheden derfor, ingen af os sagde noget?

Jeg tænker i dag, at jeg – eller en af os – burde have bedt kvinden om lade uoverensstemmelserne ligge, til de var kommet hjem. Havde hun sagt, at jeg ikke skulle blande mig, kunne jeg måske have forsøgt med at svare, at det jo egentlig var hende selv, der blandede mig og alle andre ind i det, ved at udtrykke sig så højt. For hendes skyld, burde jeg have blandet mig.

 

Forstyrrelse eller underholdning?

Skrækken for reaktionen holder mig tilbage fra at blande mig, ja. Men … helt ærligt. Det kan da også være underholdende at lytte. Det kan være som en anderledes måde at læse en roman på. Spændt ventende på hvad næste træk bliver og hvilke detaljer vi får serverede. Måske noterer jeg dialoger og får inspiration til en krimi – eller måske en blog.

Så, snakker du højt i telefon eller tager et skænderi i det offentlig rum – hvad enten det er på Færøerne eller i et andet land – så vær opmærksom på, at nogle folk irriteres og krummer tæer, mens andre sidder og slubrer hvert ord og hver slibrige detalje til sig til senere brug. Du deler dit liv med os. 😉

Solnedgang over Viðareiði, Færøerne.
Et fredfyldt øjeblik, da solen gik ned i en vugge på Viðoy.

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>