Broer af ord

Home / Blog / Broer af ord

Broer af ord

Et redskab til åbning af flasker, der er lukket med en kapsel = en samfundshjælper.

Sprog og ord er et interessant emne, synes jeg. At lære om andre sprog giver mulighed for at kommunikere men også for sociale interaktioner. Det er jo typisk, når vi rejser ud i verden, at vi forsøger at lære os landets ord for “tak” og “skål”, hvilket som oftest giver årsag til megen latter, når tungen slår knuder, men det giver også en form for samhørighed. Vi bygger en bro.

Selvom vi er af forskellig nationalitet, kan vi grine sammen om dette ord: Skál, Genbei, Prosit, Salute eller hvad det nu hedder. (PS: Et redskab til åbning af flasker, der er lukket med en kapsel = en samfundshjælper.)

 

Når vi hører andre tale, foretager vores hjerne en lynforskning og konkluderer, hvor den anden person formentlig stammer fra. Kinesisk og japansk kan for nogle være svært at skelne, mens thailandsk og tysk næppe er problematisk. Endda inden for eget land er der dialekter som kan afsløre, om man stammer fra det flade Fyns land eller det varierede Bornholm – på den ene eller anden side af broen.

 

Færøske dialekter
Selv blandt de godt 50.000 beboere på Færøerne findes der mange dialekter.

Færøske dialekter

På trods af sin størrelse med “kun” godt 50.000 indbyggere, findes der også flere dialekter og sprogforskelle på Færøerne. Blot ved at stille et simpelt spørgsmål, kan du ofte afklare, om personen kommer fra de nordlige øer eller måske Tórshavn. Spørger du om dyrearten ræve findes på Færøerne, er det korrekte svar på skrift “nei”, men dette vil af folk fra det nordlige øer oftest lyde som “noi”.

Endnu mere udpræget er sprogforskellene, hvis du taler med én, som stammer fra Syderø. En ting er, at de har ord for at have et ret kreativt ordforråd, der tenderer bandeord mere eller mindre, men de anvender også andre ord. Hvor “vi” på færøsk hedder “vit” vil folk fra Syderø almindeligsvis sige “okur”, og onsdag, der på færøsk hedder “mikudagur”, vil af folk fra Syderø vil blive kaldt “onsdagur”.

Om denne forskel skyldes, at Syderø ligger tættere på Danmark end de andre øer, vil jeg lade stå hen i det uvisse, men den geografiske afstand fra de andre færøske øer (cirka en times sejlads) har dog uden tvivl været en betingelse for den charmerende dialekts udvikling og fortsatte tilstedeværelse.

 

Et sprogligt maal

Personligt synes jeg at det både er spændende og sjovt, at høre andre sprog blive talt og at lære om dem. Det vækker min nysgerrighed. “Hvorfor siger vi egentlig sådan? Hvorfor hedder det dét?”

Mit modersmål er dansk. Det første sprog, jeg lærte at tale, er altså dansk. Men hvorfor hedder det så “moders-mål” når vi taler om sprog? Har min mor scoret et mål? Nej, selvfølgelig har det ikke noget med fodbold at gøre, men hvad så? Vi spørger da ikke: “Hvilket mål taler du?”

Hvorfor hedder det egentlig “moders-mål”?

Rent faktisk gjorde man, mange år tilbage.

Ifølge “Ordbog over det danske sprog” anvendte man førhen “maal” som betegnelse for dét at tale eller udtrykke sig og en rest af det hænger ved. Det er jo stadig almindeligt at sige, om en person som pludselig bliver tavs: “Han tabte mælet”. At “mæle” har sin oprindelse i det gamle norrøna sprog og betyder “at tale”.

Som en krølle på grisehalen (en dyreart, som heller ikke findes på Færøerne) hedder sprog på færøsk “mál”, så på færøsk er det stadig ganske logisk, at det førstlærte sprog hedder “móðurmál”.

Der er således stadig forbindelser mellem vores sprog og tråde tilbage i tiden, selvom sprogene har udviklet sig forskelligt, påvirket af tyske kejsere, norske vikinger eller irske munke.

 

De skandinaviske sprog er påvirkede af tyske kejsere, irske munke og norske vikinger.

Sprogudvikling

Sprog har altid været under påvirkning og sprogene må få lov at leve, ord for nye opfindelser tages ind og nye ord opfindes. Sådan er det. Men presset på de lokale sprog og dialekter er større i dag end nogensinde før.

Hidtil har de fysiske afstand og landes grænser været med til at bevare de særegne ord, udtalelser og grammatisk, men med den teknologiske udvikling bygges der nu hastigt broer på tværs af nationaliteter, over grænser og hav. Vi er alle udsatte for konstante sproglige påvirkninger gennem sange, film, computerspil og programmer samt internationalt samarbejde og netværk.

Måske skal det bare være sådan. Men det gør mig alligevel lidt trist. Jeg håber, at vi kan bevare det særegne færøske og det flade fynske. En konservativ og gammeldags tanke måske, og dog. Jeg tror virkelig det har betydning for os som mennesker.

 

 

Mit sprog

Mit modersmål er som nævnt dansk, men mit daglige sprog er færøsk. Efter at have levet snart 30 år på Færøerne, taler og skriver jeg færøsk. Måske ikke perfekt, men forståeligt. Mit tankesprog er … ja, det er nok 50/50 om jeg tænker på dansk eller færøsk, alt efter humør og hvad tankerne drejer sig om.

Huskesedler og indkøbslister er dog interessante, har jeg opdaget. Skal jeg have kartofler, skriver jeg ofte det færøske ord “eplir”, men skal jeg købe æbler, skriver jeg hellere det end “súreplir”. Min konklution er, at jeg nok ubevidst i den situation vælger det ord der virker lettest, uanset om det så er dansk eller færøsk.

Men når det drejer sig om følelser, når jeg virkelig skal give udtryk for en inderlig tanke eller beskrive en sansefuld oplevelse, så finder jeg kun de helt rigtige ord i det danske sprog – mit barndomssprog, hvor alle de første følelser og holdninger blev grundlagte.

Jeg føler mig færøsk i dagligdagen. Færøsk kultur og mentalitet løber i mine årer, men mit hjertesprog er og vil altid være dansk.

 

Jeg er …

Flere nationaliteter samlet på Svalbard kan kommunikere på engelsk.

Sprog er således mere og andet end blot et sprog. Ord tænder følelser. Rejser jeg rundt i verden og pludselig hører nogle tale færøsk, bliver jeg glad og føler samhørighed, også selvom jeg måske egentlig slet ikke kender dem. Sprog skaber fællesskaber og tilhørsforhold men samtidig er det med til at afgrænse, at definere hvem vi er.

At være én af de rundt regnet 100.000 på verdensplan, der kan tale færøsk, fylder mig med stolthed. At kunne kommunikere med andre nationaliteter på et fællessprog er vidunderligt. Men tænk, hvis mine børnebørn lærer deres modersmål gennem DisneyChannel, YouTube og computerspil. Så ender det med at jeg ikke kan forstå dem og i endnu større grad, at de ikke kan forstå mig, da de aldrig har hørt mange af de ord og betegnelser, som jeg anvender. Da mister vi ikke kun kommunikation, men også vores sociale forbindelser og familiebåndene bliver tyndere.

Mod internettet, iPad-spil og det engelske sprog kæmper selv guderne forgæves, og det mener jeg heller ikke at hverken de eller vi skal. Men vi må bygge en bro, mellem børn i sproglæringsfasen og de ældre familiemedlemmer, så vidensdeling, sjove fortællinger og sociale bånd fortsat kan bestå. Det er et mål.

Gud bevare málið.

Et digt af japanske Yoko Tawada, som for tiden bor i Berlin. Omtalt af Ottmar Ette, professor, ved en litteraturkonference på Færøerne, 11. – 13. maj 2017.

 

Har du lyst til at modtage et nyhedsbrev 1-2 gange om måneden, og følge lidt med i hvad der sker på Færøerne, så skriv din emailadresse i tilmeldingskassen.

3 Comments on “Broer af ord

    • Svar

      Tak for kommentaren og den viste interesse, Ole.
      Jeg følte det nødvendigt at fokusere og bruge min energi på en vigtig sag for en tid, så det sidste års tid har jeg ikke haft tid til at blogge. Der skal dog nok komme gang i siden igen snart. Håber du har tålmodighed til at hænge ved.
      De bedste hilsener
      Helle

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>