Forargende overskrifter

Home / Blog / Forargende overskrifter
En afsidesbeliggende bygd på grønland

Forargende overskrifter

Du kender det sikkert. En nyhedsoverskrift, en sætning i radioen eller en radikal mening udtalt af din nabo får dig til at tænke: “Det er bare for langt ude!”

Måske bliver du oprørt, fordi din nabo har en holdning til flygtninge, som går stik modsat din. Måske hidser du dig op, da værten i radioen fortæller om resultatet af en undersøgelse, som viser at kun hver tredje vælger bakker op om den planlagte skattereform. Måske bliver du dybt forarget, da du i avisen læser overskriften: “Royal Greenland henter kinesisk arbejdskraft til fiskefabrik”.

Måske.

At blive oprørt, hidsig eller forarget er en umiddelbar reaktion, grundlagt i at du har en mening og at du vil stå fast ved den.  Det er vel positivt. Det er jo dét, vi opfordres til at opdrage vores børn til. De skal helst turde at stå frem med deres viden og bekendtgøre deres meninger, uden at vakle. Kun sådan, kan de klare sig i dagens samfund.

Måske.

En grønlandsk kajakroer - skal holde balancen
Det drejer sig om at “stå fast” uden at vakle. Som en fanger i sin kajak, må du holde dig oppe – eller få en dukkert.

Overlevelsesmanøvre

En umiddelbar oprørt, afvisende eller fordømmende reaktion er med til at sikre, at du bevarer dig selv. Du har din mening og den står du fast ved. Du har kontrollen.

Dét, at holde fast i sin umiddelbare reaktion, føles som det sikreste og vel egentlig også det letteste. Hvorfor bruge energi på at undersøge bagvedliggende årsager når du har din mening at holde dig til?

Men er det nu også det letteste? Kan det tænkes, at vi af og til bruger unødig megen energi, ved hårdnakket at stå fast på vores mening og ved at lade os forarge og ophidse af overskrifter og meninger? Energi, som i bund og grund slider på vores krop og sind.

Måske, hvis vi giver os selv lov til at undres og undersøge omstændighederne nærmere, findes der en årsag eller nogle bagvedliggende omstændigheder, der ændrer hele billedet. Måske, kan vi finde ud af … nej, ikke at vi har taget fejl, selvfølgelig ikke, men … at vi kan blive klogere. Men den mulighed afskærer vi os selv fra, hvis vi er hårdnakkede og fastholdende i vores meninger og holdninger.

Farverige kajakker ligger på træstativ ved havet.
“En undersøgelse viser … ” begynder mange overskrifter, men om resultatet kan bruges til noget, afhænger i høj grad af, hvordan analysen er foretaget og hvem der har – eller ikke har – haft mulighed for at deltage.

Undersøgelsen

Det er langt ude, hvis regeringen vil gennemføre en skattereform, som kun hver tredje vælger bakker op om. Ja, det er til at hidse sig op over. Men, hvis nu oplysningerne er baseret på en undersøgelse, besvaret af 1.079 internetbrugere, hvor pålidelig er så den undersøgelse? Så har du næppe ret mange af de ældre vælgeres mening med og formentlig er vælgere med fysiskt og praktisk arbejde i undertal, da de ikke har lige nem adgang til nettet som akademikere. Kan undersøgelsen så bruges til ret meget andet end at skabe overskrifter og gøre folk oprørte? Næppe.

Indrømmet, jeg kan også blive oprørt eller forarget, men jeg er også sådan indrettet, at disse reaktioner som regel samtidig skaber en nysgerrighed i mig. Hvis jeg tænker “Det kan bare ikke være rigtigt” er den næste tanke gerne: “Det må jeg undersøge. Der må være en årsag. Om ikke en acceptabel årsag i forhold til reglerne i det samfund jeg lever i, så en årsag, som kan få mig til bedre at forstå.”

Sådan var det også, da jeg på Grønlands Radios hjemmeside knr.gl læste overskriften:

Kinesisk fiskemarked
Kinesisk arbejdskraft til Grønland. Dét gjorde mig forarget – i første omgang.

“Royal Greenland må hente kinesere til grønlandske fabrikker”

Jeg mener at have læst, at der bliver færre og færre job inden for fiskeri og fangst samt at især mange unge grønlændere går arbejdsløse. Hvordan kan det så være nødvendigt at importere arbejdskraft fra Kina?

Min umiddelbare reaktion var forargelse og jeg tænkte, at det måtte være fiskefabrikken, som ønskede kinesisk arbejdskraft for at kunne opnå størst muligt overskud – baseret på den formodning, at kinesiske fabriksarbejdere forlanger mindre i løn end grønlandske.

En formodning som jeg kunne have holdt fast i og dermed i min forargelse. Min nysgerrighed var dog vakt, så i stedet for at bruge negativ energi på denne reaktion, brugte jeg energi på at undersøge omstændighederne.

Jeg fandt ud af, at fiskefabrikkerne i høj grad har forsøgt at hente den manglende arbejdskraft til fabrikken fra andre grønlandske bygder, men at denne arbejdskraft er ustabil.

Havnen i Nuuk med Royal Greenlands bygning.
Grønlandske fiskefabrikker har svært ved at skaffe stabil arbejdskraft.

Dét er bare for dårligt

Så var jeg forarget igen. Det er da for dårligt, at de grønlandske arbejdere er ustabile, når de nu endelig får tilbudt arbejde på fiskefabrikken. => Nysgerrig. Hvad kan årsagen dog være til det?

Efter at have læst nærmere om det grønlandske samfund, kultur og mentalitet, må jeg sige, at min forargelse er blevet transformeret til en form for forståelse. Jeg skriver “en form”, da man nok aldrig helt vil kunne forstå en kultur eller mentalitet, uden at have levet i den, men … jeg tror jeg har fået en forståelse for problematikken.

Robåd fortøjet ved grønlandsk bygd
Dagens arbejde består i at drage ud, for at skaffe mad til familien og gerne lidt til, så der kan sælges noget på “brættet”.

Fast arbejde eller eget ansvar

En mand, som er vokset op i en grønlandsk bygd med et par hundrede indbyggere, er formentlig vokset op med, at det er hans opgave at skaffe mad på bordet. Han er vokset op i en kultur, hvor penge som sådan ikke har den store betydning. Det er bedrifterne som fanger, der giver social status og respekt.

Når vejret er til det, kører mændene på hundeslæder ud på den til-isede fjord og fisker helleflyndere gennem ishullerne. De sejler ud for at skyde sæler eller ind i fjordene for at få ram på et rensdyr. Forrådskammeret er lige uden for og kan hentes uden først at skulle pakkes ind i kunstig emballage og transporteres med fly, skib og køretøjer til en forretning.

Højsæsonen på fiskefabrikkerne og den tid, hvor der er størst behov for arbejdskraft, er i sommerperioden. Det er samtidig den bedste årstid for dem, som gerne vil fange deres mad selv. Hvis du møder op for at arbejde inde på fabrikken, tjener du penge, så du efterfølgende kan købe mad i Brugsen, men hvis du i stedet tager ud for at fange eller fiske, henter du selv din mad og måske også nok til at du kan sælge noget af det.

Valget står mellem at arbejde indendørs på en fabrik eller ude i naturen, i den friske arktiske luft – mellem et lønnet og rutineret arbejde, eller muligheden for at hjembringe en stor fangst og mærke respekten fra familien og bygdens beboere.

Friskfanget fisk på vej indenbords.
Valget står mellem at være selvforsynende eller at arbejde på fabrik, for at kunne købe madvarer.

Bare det var mig

Dén overskrift, som umiddelbart vakte min forargelse er nu vendt til eftertænksomhed. At tænke sig, det kan rent faktisk i visse egne af verden kan være muligt at leve og overleve, uden at skulle have et lønnet arbejde, for at kunne tjene penge, for at kunne købe varer, som andre har produceret, som er blevet pakket ind i plastic og pap og som skal fragtes med et olieforbrugende transportmiddel!

Jeg er forarget. Det er for dårligt at folk ikke kan få lov til at leve som fiskere og fangere, men bliver tvunget til at skulle tjene penge, for at kunne købe deres mad, som først har været gennem en miljøbelastende produktionskæde … men hvad er mon årsagen til det?

Doctrina vitae  (Tror jeg det kaldes på latin, men det må jeg undersøge.)

 

Knallert med Brugsenposer og fiskestænger på Århus havn.
Tænk sig, at kunne leve af at fange skaffe sin egen mad, uden om miljøbelastende produktionsapparater.

 

NB.

Jeg er hverken ekspert i antropologi, arktisk kultur eller fiskeri. Blot et nysgerrigt menneske, som gennem egen research forsøger at forstå. Jeg har kun været på Grønland én gang, men står det til mig, er det første men absolut ikke sidste gang. Det er ikke kun naturen, som tiltaler mig, men også den anderledes kultur, levevis og menneskene. Jeg vil gerne lære det hele nærmere at kende og forstå.

Er du nysgerrig efter læse mere, kan du for eksempel kigger her:

Vestnordisk storslåethed

Hvordan lyder en dansker?

og følge med på disse FaceBook-sider:

Rigsfællesskabet til debat

AtlanticJournal

 

 

 

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>