Kunsten at blande sig

Home / Blog / Kunsten at blande sig
Forelæsning på Færøerne om forråelse

Kunsten at blande sig

I bagende sol var vi denne aften i juni godt 400 mennesker, som fandt en plads, på de snorlige rækker af plastikstole –  inde i en dansehal, i Tórshavn. Dagene, hvor der både er en rimelig temperatur, tørvejr, næsten ingen vind OG sol, er sjældne her på Færøerne. Derfor vil de fleste på sådan en dag, haste ud i haven med riven eller finde et godt sted at sidde og stikke næsen op mod solen. Hvad havde dog lokket så mange mennesker til hele tre timers foredrag indendøre på sådan en dag?

Det var en slank, sportslig kvinde med en kæk frisure der på slaget 18 indtog scenen og hun bjergtog i løbet af få sekunder de fremmødte. Med sin direkte tale fik hun lært os, hvad “forråelse” er, hvordan vi alle i større eller mindre grad bliver udsat for det og endda selv tager det i brug – bevidst eller ubevidst. Dorthe Birkmose, som den velformulerede psykolog hedder, krydrede sin tale med humoristiske udtryk og velsiddende citater. Det tog dog ikke alvoren af det vigtige og tabubelagte emne, men understregede betydningen og satte det fast i vores erindring.

Forelæsning om forråelse på Færøerne
En rovfugl angriber ikke af ondskab, men i afmagt over at dens unger er i fare.

Forråelse

Forråelse er, når et menneske opfører sig råt. En adfærd, hvor vedkommende gennem ord og/eller handling krænker et andet menneske. Det kan være ved at skælde ud, ignorere, latterliggøre, ydmyge eller ligefrem at slå.

Selvom det er en kensgerning, at nogle mennesker kan opføre sig råt og brutalt, konkluderer Dorthe Birkmose at “Der findes ikke onde mennesker.” Som hun siger: “Vi er alle mennesker, som forsøger vores bedste, men vores reaktioner og handlinger kan blive uheldige og rå, når vi kommer i en situation, hvor vi føler afmagt. Og vi vil alle, på et eller andet tidspunkt i livet blive så vrede, pressede og afmægtige, at vi råber højt og får lyst til at slå. Spørgsmålet er, om vi klarer at stoppe op og tænke fornuftigt, inden den instiktive reation får lov at sejre.”

 

Tavs protest

I sin forelæsning fokuserede Dorthe på social- og sundhedsområdet, som også på Færøerne lider under  besparelser, omstruktureringer og mangel på faglig ledelse, fordi den fysiskt befinder sig et andet sted. Disse arbejdsvilkår lægger et hårdt pres på medarbejderne. Der skal i en sådan situation ikke meget til, førend de i frustration og afmagt handler råt overfor et menneske, som de i virkeligheden er ansat til at passe på.

Forelæsning om forråelse på Færøerne
Som gæssene følger vi i flok, selvom det ikke altid er mest hensigtsmæssigt.

Mennesker på bosteder er oftest, grundet psykisk eller fysiskt handicap, dybt afhængige af personalet. Måske er de end ikke  i stand til at protestere eller på anden måde gøre opmærksom på forråelsen. Det må for disse mennesker være et frygteligt ensomt liv i konstant frygt, hvis de bliver udsat for forråelse af personalet.

Men forråelse foregår i alle lag i samfundet, på almindelige arbejdspladser og i andre sociale sammenhænge. Den rå adfærd kan udspille sig i situationer, hvor den krænkede og eventuelle vidner faktisk har mulighed for at reagere eller sige fra. Men det sker alt for ofte, at ingen siger noget. Man vil ikke blande sig, er bange for konsekvenserne og synes det er et svært emne at tage op, når mennesker opfører sig ondt. Et meget tabubelagt emne, som vi kun kan gøre noget ved, ved at tale om det.

 

Kom hinanden ved

Samfund, hvor folk lever tæt og alle kender alle, er kendetegnede ved at man hjælper hinanden, næsten uden at  være blevet bedt. Vi ved, hvis manden oppe ad gaden er blevet indlagt på sygehuset og forsøger at hjælpe hustruen ved at bage boller, handle ind for hende eller tage os af børnene, mens hun besøger manden. Vi bager småkager i dåsevis og sender penge til kræftens bekæmpelse ved begravelsen. Vi deler årets fangst af havheste med enken og tilbyder at klippe hækken.

Dét, at alle kender alle har dog også en bagside. Det gør det endnu mere svært at blande sig og at sige fra, hvis et menneske handler ondt. Han eller hun er måske gift med min kusine og jeg skal helst kunne være i samme stue til familiære sammenkomster i fremtiden. Eller måske arbejder vi sammen i en projektgruppe, så for projektets skyld er vi nødt til at ignorere den kedelige adfærd.

Der lægges låg over. Vi tager skyklapper på. Overbeviser os selv og hinanden om, at der faktisk var tale om en god handling og arbejder videre mod målet i en stiltiende enighed. Selvbedrag! Vi beskytter hinanden mod det usagte, for ellers risikerer vi jo alle at komme i dårligt lys, blive fyret eller få en reprimande, hvis det afsløres, at vi ingenting gjorde.

Færøerne forelæsning om forråelse
Dorthe Birkmose fortalte i direkte sprog, krydret med velsiddende citater om forråelse.

Tavshed er tabu

Dorthe skriver i sin blok fra dagen på Færøerne, at den var præget af tavshed og at det angiveligt var fordi publikum var kommet for at lytte og ikke for at høre sig selv tale. Jeg tror dog nærmere, at tavsheden var et udtryk for påpasselighed; “Jeg vil ikke risikere at udstille mig selv eller andre, som jeg har en social tilknytning til, ved at stille et spørgsmål eller komme med en kommentar”.

Men er det nemmere at tie og arbejde sammen med én, som man ved, opfører sig råt mod én eller flere? Ville det trods alt ikke være bedre at tale med vedkommende og måske hjælpe ham/hende til at finde ud af, hvad det er, som gør ham/hende så afmægtig? Finde frem til, hvad der presser vedkommende til at nedgøre, ydmyge eller tvinge et andet menneske til noget?

Vi må i fællesskab forsøge at bryde tavsheden. Konfrontere frygten for konsekvenser. Tage hul på sagen. Ikke med udgangspunkt i, at den anden har handlet ondt, men med oprigtig interesse i, hvorfor han, hun eller jeg føler afmagt. Med udgangspunkt i dette, kan man forsøge at hjælpe med at finde en løsning, til alles bedste.

Foredrag på Færøerne om forråelse.
Det kræver mod at sætte ord på rå adfærd.

Livet er kompliceret, men vi er alle mennesker, der inderst inde ønsker det bedste. Lad os blande os lidt mere.

 

Dorthe Birkmose får 12+++ fra mig.  😉

Vil du vide mere om forråelse eller om Dorthe Birkmose, kan du læse på hendes hjemmeside.

Har du lyst til at modtage et nyhedsbrev 1-2 gange om måneden, og følge lidt med i hvad der sker på Færøerne, så skriv din emailadresse i tilmeldingskassen.

2 Comments on “Kunsten at blande sig

  1. Svar

    Tusinde tak for et fantastisk besøg på Færøerne. Vi har sjældent oplevet så stor gæstfrihed.

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>